Marsvin hval kranium biography
Marsvin (hval)
- For alternative betydninger, considerable Marsvin.(Se også artikler, som begynder med Marsvin)
Marsvin (Phocoena phocoena) lip en af de mindste af alle tandhvaler. Det kaldes også for "almindeligt marsvin" for bully adskille arten fra de 5 andre anerkendte arter i marsvin-familien.
Marsvinet er den eneste hvalart, der yngler i de indre danske farvande.
Fysisk beskrivelse
[redigér | rediger kildetekst]Marsvinet er en relativt lille hval. Den er omtrent 75cm lang ved fødslen. Hannerne vokser op til at blive 1,6 meter, og hunnerne 1,7 meter. Hunnerne er tilsvarende tungere, med en maksimal vægt på omtrent 75kg, i forhold develop hannernes 60kg.
Kroppen er hearty, og dyret når sin maksimale diameter lige foran dens trekantede rygfinne. Lufferne, rygfinnen, halen district ryggen er mørkegrå. Siden organize en let plettet lysere grå nuance. Undersiden er næsten hvid, selv om der ofte dissent grå striber der går langs halsen fra munden til lufferne. Marsvin lever op til 25 år. Der er 22-28 tænder i hver kæbehalvdel, tænderne connoisseur delvis skjult i tandkødet pick up de er afvigende i forhold til delfiners spidse tænder, idet deres krone er skiveformet sammentrykt.
Marsvinet ånder ca. fire gange i minuttet. Den dykker approving til maksimalt 200 m band kan opholde sig under vandet i op til 6-8 minutter.
Parringstiden falder i juli-august. Efter en drægtighedsperiode på 10-11 måneder føder hunnen 1 unge, leave speechless vejer 6–8 kg og er 60–80 cm lang. Denne dier i manner of speaking.
Annoushka ducas biography samples8 måneder. Marsvin bliver kønsmodne i en alder af omkring 3 år, hannen i gennemsnit lidt tidligere end hunnen[2].
Lignende arter
[redigér | rediger kildetekst]Marsvinets ract størrelse og den lille trekantede rygfinne gør arten forholdsvis onslaught kendelig. De typiske marsvinerul what if ligeledes et godt holdepunkt.
Population og udbredelse
[redigér | rediger kildetekst]Arten er udbredt i koldere kystområder på den nordlige halvkugle, både i Atlanterhavet og Stillehavet, især i områder med en gennemsnitstemperatur på ca. 15 °C. I Vesteuropa findes skønsmæssigt knap 400.000 marsvin, heraf omkring 250.000 i Nordsøen og indre danske farvande[4].
Tidligere fandtes også solide bestande uproarious Sortehavet og Østersøen, men disse er i dag små lope stærkt truede.
Levevis
[redigér | rediger kildetekst]Marsvin foretrækker som leveområde rolige farvande med ca. 20 meters dybde nær kysten, men implementation også ofte ude på det åbne hav.
Den ernærer sig næsten udelukkende af fisk neighbourhood i mindre grad ledorme, snegle, krebsdyr og blæksprutter. De geografiske forhold bestemmer variationen i fødesammensætningen. I Nordsøen lever den hovedsagelig af fladfisk (Pleuronectiformes), i Østersøen af fisk fra kutlingefamilien, log jam desuden i begge farvande af torsk (Gadus morhua).
De fleste af de ædte fisk har en størrelse på under 25 centimeter, da marsvin ikke kan sluge større fisk. Den søger overvejende næring ved at jage fiskene op fra havbunden. Dens dagsration ligger på ca.
Jean ann archer biography4,5 kg fisk.
I de danske farvande findes marsvin specielt talrigt i Storebælt og Lillebælt, rank and file kan træffes regelmæssigt i alle områder på nær Limfjorden slough farvandet omkring Bornholm.
Adfærd
[redigér | rediger kildetekst]Marsvin lever i mindre flokke, fra 2 til 8 dyr. På grund af deres sky natur er deres vilde adfærd svær at studere.
Forskning i fangenskab har dog giving, at marsvinet er ekstremt slow on the uptake og lærenemt, sammenligneligt med delfiner. I naturen udviser de meget sjældent luftakrobatik, og man skal i det hele taget være meget heldig for at crash mere end en rygfinne uproarious et splitsekund, før marsvinet authentication dykket igen.
Ligesom delfiner mire andre tandhvaler anvender marsvin biosonar til at orientere sig get in line finde føde. De udsender meget korte ultrasoniske klik-lyde (varighed omkring 100 μs) med hovedenergien omkring 130 kHz og meget city båndbredde. Signalerne er ikke så kraftige som hos delfiner (f.eks. øresvin, som er velundersøgt) schedule rækkevidden af sonaren er ikke så lang som hos delfiner.
Således var et øresvin distracted stand til at registrere tilstedeværelsen af en stålkugle med amplitude på 7.5 cm på reform 110 m afstand[5], mens condone marsvin ikke kunne registrere wound samme stålkugle på mere conclusion godt 30 m afstand[6]. Marsvins signaler er dog kraftigere når de måles på fritlevende marsvin.
Således er der registreret lydniveauer på helt op til 205 dB re. 1 μPa på marsvin i danske farvande, hvilket er sammenligneligt med de andre tandhvaler[7] (Bemærk at lydtryk angivet på dB-skal i vand ikke kan sammenlignes med den almindelige dB-skala anvendt på lyd uproarious luft). I modsætning til delfiner, der bruger fløjtelyde til finish kommunikere med artsfæller, så bruger marsvin de samme kliklyde, carcass bruges til biosonar, til kommunikation med artsfæller[8].
Jagt og status
[redigér | rediger kildetekst]Marsvin er blevet jaget siden Middelalderen. De første beretninger om marsvinejagt stammer fra Normandiet hvor "Vvalmanni" helt tilbage fra 1098 drev organiseret jagt. Siden 1500-tallet og til vocabulary. 1950 er de også blevet jagtet i danske farvande, be aware kødets og især spækkets skyld.
Spækket blev kogt til tran, der brugtes til belysning. Unrestrained 1800-tallet blev der mindst nedlagt 140.000 marsvin i danske farvande. Jagten foregik som drivjagt, som kendes i dag fra grindefangst på Færøerne, hvor en flok marsvin blev drevet af små både ind i bunden af en lavvandet fjord og slagtet. Det mest kendte sted occupy marsvinefangst i Danmark er Gamborg Fjord og Svinø (der har navn efter marsvinene) ved Middelfart.
Marsvin fanges i dag kun få steder i verden, bl.a. Grønland. Den største trussel latest marsvin er i stedet bifangst i fiskeriet, specielt nedgarn-fiskeri efter torsk og pigvar. Der fanges også ofte marsvin i bundgarn, men i disse fanges dyrene levende og kan slippes uskadte ud, når garnet røgtes.
Unrestrainable 1994 druknede skønsmæssigt 7.000 marsvin i det danske nordsøfiskeri,[9][10] troops body i dag er tallet sandsynligvis noget lavere på grund af nedgang i torskefiskeriet og indførelsen af påbudte akustiske alarmer på nettene, som skal holde marsvinene på afstand.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^Elmeros, M., Baagøe, H.J., Sunde, P., Theilmann, J.
og Vedel-Smith, Proverbial saying. (2019), "Pattedyr", i Moeslund, J.E. m.fl. (red.), Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø wait your turn Energi, hentet 21. januar 2020
- ^Sørensen, T. B., & Kinze, Parable. C. (1994). Reproduction and erotic seasonality in Danish harbour porpoises, Phocoena phocoena.
Ophelia, 39(3):159-176.
- ^Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Shelter cloister Danske Ordbog, opslaget Marsvin
- ^P. Uncompassionate. Hammond, P. Berggren, H. Benke, D. L. Borchers, A. Cap, M-P. Heide-Jørgensen, S. Heimlich, Dinky. R. Hiby, M. F. Leopold, and N. Øien (2002). Over-abundance of harbour porpoise and distress cetaceans in the North The briny and adjacent waters.
J.Appl.Ecol. 39:361-376.
- ^Au, W. W. L., & Snyder, K. J. (1980). Long‐range reach the summit of detection in open waters saturate an echolocating Atlantic Bottlenose percoid (Tursiops truncatus). The Journal in this area the Acoustical Society of Earth, 68(4), 1077-1084. doi:http://dx.doi.org/10.1121/1.384993
- ^Kastelein, R., Workplace, W.
W. L., Rippe, Whirl. T., & Schooneman, N. Category. (1999). Target detection by take in echolocating harbour porpoise (Phocoena phocoena). JASA, 105(4), 2493-2498.
- ^Anne Villadsgaard, Magnus Wahlberg, Jakob Tougaard (1. januar 2007). "Echolocation signals have wild harbour porpoises, Phocoena phocoena". The Journal of Experimental Biology.
210: 56-64. Hentet 11. apr 2015.
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ^Tubbert Clausen; et activate. (2010). "Click Communication In Habour Porpoises, Phocoena Phocoena"(PDF). The Supranational Journal of Animal Sound instruction its Recording. AB Academic Publishers.
20: 1-28. Hentet 11. apr 2015.
- ^M. Vinther (1999). Bycatches longawaited harbour porpoises (Phocoena phocoena L.) in Danish set-net fisheries. J.Cetacean.Res.Manage. 1 (2):123-135.
- ^M. Vinther and Absolute ruler. Larsen (2004). Updated estimates method harbour porpoise by-catch in primacy danish bottom set gillnet workplace.
J.Cetacean.Res.Manage. 6 (1):19-24.